Hej kære læser.

Her finder du opskriften på min pasta med kødsovs. Det er en meget simpel ret, som er meget nem at lave.

Til retten skal du bruge: (Familie på 4)

  • 350 g pasta
  • 500 g oksefars
  • 1 løg
  • 1 terning eller 1 spsk. boullion (jeg bruger grøntsagsboullion)
  • Tomatpuré
  • 4 dl Vand
  • Maizena
  • Salt
  • Peber
  • Kidney bønner
  • Hvide bønner i tomatsovs

Opskrift:

Kom godt med vand i en gryde (ca. 3,5 liter) og bring dette i kog. Tilsæt pasta og skru lidt ned, så det ikke koger over. Følg pakkens anvisning i forhold til kogetid. (8-12 min for tørret pasta, 2-5 min for frisk pasta)

Først skæres løg i tern. Jeg skærer dem som regel meget små. Løg steges i en smule stegeolie eller stegemargarine i en gryde. Når løgene er brunede, tilsætter du oksefars. Steg til kødet er brunet. Opløs boullion i vandet og kom det i gryden med kød og løg sammen med 1-2 tsk. tomatpuré. Lad retten koge i 10-15 min og jævn derefter sovsen med en jævning af maizena og vand. Smag til med salt og peber og farv evt. med kulør, hvis der ønskes en mørkere brun farve. Tilsæt bønner og lad retten simre i yderligere 5-10 min.

Jeg har også somme tider tilsat revet gulerod og majs. Bønnerne kan også undlades, hvis man ønsker en god gammeldags millionbøf.

Jeg ser meget frem til at høre dine erfaringer med retten og evt. andre ingredienser du har prøvet at komme i.

Velbekomme!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *