Hej kære læser.

Her finder du opskriften på hamburgerryg med kartofler og bernaise. Jeg har efterhånden fået rigtig mange kommentarer på denne ret gennem min tid, da folk bestemt ikke mener og ikke kan forestille sig bernaise til hamberryg. Det er en ret jeg er vokset op med, så jeg har svært ved at forestille mig andet en bernaise til hamburgerryg, så jeg vil opfordre jer til at prøve. Det smager faktisk godt.

Til opskriften skal du bruge: (familie på 4)

  • 600-800 g hamburgerryg
  • Grøntsagsboullion
  • 1 kg kartofler
  • 1 brev knorr bernaise (den nemme løsning)
  • Mælk
  • Becel/stegemargarine

Hjemmelavet bernaise

  • 250 g smør
  • 4 spsk. eddike
  • 8 spsk. vand
  • 1 løg
  • 1 bundt estragon
  • 1 lille håndfuld kørvel (kan undværes)
  • 4 æggeblommer
  • Lidt citronsaft
  • Salt
  • Peber (Brug hvid, hvis du vil have en pæn sovs)
  • Cayennepeber

Opskrift:

Klip nettet af hamburgerryggen. Læg hamburgerryggen i en gryde og hæld vand i, så det dækker kødet. Bring vandet i kog. Kom en brik eller en stor skefuld grøntsagsboullion i vandet og lad det koge i 45 min. Sluk for kogepladen og lad kødet ligge i det varme vand i 20 min.

Kartofler skrælles og koges i ca. 20 min. Tjek kartoflerne ved at stikke en kniv i en kartoffel og se om den falder af. Hvis den falder af, er de færdige.

Hvis du bruger Knorr bernaise, følges anvisningen på pakken. Laver du bernaise fra bunden, gøres følgende: Smøres smeltes langsomt i en gryde. Ved langsom smeltning ved smøres deles i to, den klare væske hældes over i en ny beholder, mens det hvide bundfald kasseres. Stokke fra frisk estragon, eddike, vand, finthakket løg, lidt salt og peber koges i en gryde indtil lidt under halvdelen er tilbage. Si essensen over i en gryde uden teflon. Sovsen skal nu piskes sammen i en gryde over et vandbad for at undgå, at sovsen skiller. Pisk æggeblommerne i gryden med essensen til det skummer og tykner lidt. Pisk herefter smøret i, en skefuld ad gangen til at starte med (5-7 skefulde) og derefter i en meget tynd stråle. Umiddelbart før servering smages til med citronsaft, salt, peber og lidt cayennepeber. Til sidst tilsættes de hakkede estragonblade og evt. kørvel.

Velbekomme!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *