Hej kære læser.
Her har jeg lavet en guide til at få en playliste på youtube til at blive det eneste, som dit barn kan surfe rundt i:
Du starter med at åbne youtube-appen på din IPad, tablet, IPhone eller anden enhed. Når du står på starsiden kan du søge på navnet på den playliste du gerne vil have frem. Du kan også klikke her, for at komme til min playliste “Youtube for kids (1-4 years)”. Ved at klikke på den lille loop i øverste højre hjørne, får du et søgefelt frem.
Når du har klikket på søg, skal du nu vælge fanebladet “Playlister” og du kan nu se de playlister, som du kan vælge at afspille. Hvis du har søgt på navnet på min playliste, vil den som regel fremkomme øverst. (Tallet af antal videoer kan være ændret siden jeg oprettede denne guide og vil formentlig være større hos dig). Klik på playlisten som du vil afspille.
Du havner nu inde på playlisten, hvor du kan se en oversigt over alle de videoer den indeholder. Du kan lige scrolle ned, hvis du vil være sikker på, hvad der ligger af videoer. I toppen af playlisten er en rød cirkel med en hvid pil. Hvis du klikker på den, vil den starte med at afspille hele playlisten, så den skal du trykke på.
Når du har trykket på den, vil den starte med at spille playlisten og du vil se videoen i vestre side og andre videoer du kan vælge i højre side. De videoer i højre side er med stor sandsynlighed ikke en del af playlisten og vi vil gerne undgå at der bliver trykket på dem, da vi så er tilbage ved udgangspunktet og barnet ser stadig alle de videoer der ligger rundt omkring på youtube. I stedet skulle der gerne være en lille sort bjælke over alle disse videoer. Helt oppe i højre hjørne, som har samme titel som playlisten. Hvis du klikker på den lille pil helt ude i højre side af denne lille sort bjælke, kommer playlisten ned og dækker de videoer, som vi gerne ville undgå at der bliver trykket på.
Det er nu kun muligt at vælge de videoer, som er indeholdt i playlisten. Så kan du med tryghed give dit barn enheden. Vær dog opmærksom på at barnet kan trykke på den lille hvide pil i den sorte bjælke og få playlisten væk igen. Det gælder om ikke at vise sit barn at denne lille knap findes. Dette kan løses ved at sætte forenklet adgang på, som du kan se en guide til her.
Jeg håber du kunne bruge guiden.