Opskriften på tærtebunden er en veganeropskrift. Men bunden er så lækker, at jeg bruger den til alle typer tærter. Måden at lave fyld på er ligeså super enkel og lækker og kan bruges i de fleste tærter.
Til opskriften skal du bruge: (familie på 4)
- 100 g vegansk smør
- 100 g vegansk yoghurt
- 150 g mel
- 4 almindelige kartofler
- 1 porre
- 1 pakke skinketern
- 1 bakke cherrytomater
- evt. lidt soyamælk, men kan undværes
- salt
- peber
Dejen:
Ælt yoghurt, blødgjort smør og mel sammen i en skål. Rul tærtedejen ud og kom den i et tærtefad.
Fyld:
Kog kartofler og porre. Mos sammen til kartoffelmos og kom evt. soyamælken i for en lidt finere konsistens. Kom skinken i kartoffel/porre-mosen. Kom fyldet i formen med tærtedej. Pynt med en masse tomater på toppen og kom tærten i en forvarmet ovn på 180 grader i ca. 20 min.
Dette er den meget simple udgave. Du kan evt. gøre den mere lækker med blomkål, broccoli, asparges, løg og krydderier.
Velbekomme