Hej kære læser.
Så er vi nået til den tid på året, hvor både Jonas og jeg har fødselsdag. Faktisk er vi så uheldige, at have fødselsdag samme dag. Jep, vi er født med lige omkring halvanden times mellemrum. Hvor mange kender du der har fødselsdag samme dag som dig? Overvej chancen for at finde din partner for livet og så lige ramme denne ene dag. Nu er min fødselsdag gået fra at være en dag, hvor jeg skulle nyde, modtage, slappe af og være i centrum, til at jeg hver andet år skal give, yde, arbejde og være alt andet end i centrum! Kan slet ikke beskrive hvor ufedt det er. Når vores søn vokser op, vil det sikkert være mærkeligt for ham, når han finder ud af, at andres forældre ikke har fødselsdag samme dag. For ham vil det jo være helt naturligt, at en mor og en far har fødselsdag samme dag.
I dag har vi holdt fødselsdag og det har været så hyggeligt. I sidste weekend var det min mor og min mindste lillebror der kom og i dag har det været min far med kæreste og mine to mindste søstre og min farfar med kone. De kom til aftensmad og vi serverede (mere…)